Dagene har været anderledes siden ferien stoppede. Hverdagen er kommet med travlhed og skøn regn og luft med sprødhed, der lugter af efterår. Maven er større end den var på samme tid med mine to drenge. Og humøret har været anderledes. Den lille pige derinde udstyrer mig med kortere lunte, en helt anden ’bullshit-radar’ og en forsmag på hormoner, jeg ikke har kendt til før. Ved mine andre graviditeter var jeg mig selv – det meste af tiden. Jeg havde hang til sentimentalitet, kakaomælk og genhør med Alanis Morisette. Denne gang har jeg stiftet bekendtskab med baby-blues. Den slags hormoner, der gør dig blå på en solskinsdag, træt, tung og en anelse (okay, meget) touchy. Og hun gør mig søvnløs, lidt øm og indadvendt på uvante tidspunkter. Og så giver hun mig et los hver gang jeg så meget som overvejer at have ondt af mig selv. En friendly-reminder – kvinde til kvinde – om at ingen der er så heldig at få tre børn, har ret til nogen form for ynk. Girl Power i babystørrelse.
↧