I det område jeg bor, er det meget moderne med frakker hvor skuldrene er runde, Vans sko i high-end versioner, Stokke barnevogne og indimellem en kasket til kvinder. Nogen vælger sågar at lade deres maveskind titte frem, mens andre åbenlyst undlader al makeup på nær en meget kraftig læbestift. Det er vældig smart det hele. Jeg er ikke hoppet med på en eneste af lunerne. Og så er der en endnu større trend her på Frederiksberg. ”Den Trendy 3’er”
Jeg er selv tredje barn i min søskendeflok. Som lille forestillede jeg mig altid, at jeg skulle have tre børn. Med alderen er jeg blevet klogere. Under indflydelse af min fornuftige mand og min egen lykke over det liv, vi har lige nu og her, har jeg faktisk været mere end godt tilfreds med de to drenge vi har (som jeg har skrevet om her), og lykkelig for at vi slap med skrækken, den gang vores lille baby nummer to blev syg og indlagt – en traumatisk oplevelse jeg ikke ønsker for nogen.
Jeg er sjældent vægelsindet. Eller – jeg er faktisk aldrig vægelsindet. Jeg kan mærke hvad jeg vil med det samme, helt ned i maven og uden forbehold. Min mand er på samme måde, og det gør det i store hele ret let for os, at skabe den familie og det forhold, vi gerne vil have. Og det gør det endnu lettere for os ikke at løbe med, når alle flygter til forstaden, køber parcelhuse med nysselige haver, anskaffer sig en stor hund, to kaniner eller (oh ve!) kaster sig ud i at få flere børn end de har hænder og værelser til.
Vi har valgt – helt bevidst – at vi ikke skal have mere end to børn.
Naturen, skæbnen, Vor Herre, forsynet eller hvem vi ellers skal tilskrive uventede gaver uden byttebon, har valgt noget andet.
Og ja, den er god nok. Vi skal have en tre’er. Vores overskud vil helt sikkert blive udfordret, vores hjem vil ligne definitionen på kaos-teori og vi vil helt, helt sikkert få brug for både høreværn og en stærk Gin & Tonic ind i mellem. Og jeg er helt indstillet på at vores liv med tre børn bliver alt andet end trendy. Men vi glæder os. Ubeskriveligt meget. Og vi er ret glade for, at vi ikke valgte et barn mere, men at et barn mere valgte os.